Opskrifter på hjemmelavet sovs og saucer finder du kun her!

Hollandaise sauce

En hjemmelavet hollandaise sauce er bare lækker til fisk. Den laver fest i din mund – det er ren kærlighed! Kast dig ud i det og være klar på ros ved middagsbordet.

Til 2 portioner

  • 175g smør – gerne usaltet
  • 3 spsk. vand
  • 3 æggeblommer
  • salt og hvid peber
  • saft af 1/2 citron

Start med at smelte smørret f.eks. i microovnen. Fjern skummet fra overfladen med en spiseske og lad smørret køle af til det er lunket.

I en tykbundet gryde piskes æggeblommer og vand sammen til en luftig mousse – ca. 30 sekunder.  Mousse er med til at stabilisere saucen, så den ikke skiller når smørret piskes i.

Sæt gryden over svag varme og pisk yderlig i ca. 3 minutter eller indtil spor efter piskeriset kan ses i et par sekunder.

Tag gryden af varmen igen og piske det lunkne smør i lidt ad gangen, indtil saucen begynder at blive tykkere. Herefter kan smørret piskes i saucen i en tynd og jævn ståle. Lad den hvide valle blive tilbage.

Rør citronsaft i og smag til med salt og hvid peber. Saucens konsistens skal være så let, at hollandaisen nemt kan hældes fra en ske. Hvis den er blevet for tyk, tilsættes der mere vand

Velbekomme.